Brøndbyhallen bliver et studie i blod, sved og tårer, når UNITE Championship byder på deres UNITE 10 den 29. november og præsenterer det stærkeste hybrid fight-event, der er set på de nordiske breddegrader.
Vi kan vælte os i superlativer og funklende brillante tillægsord, men hvorfor ikke bare holde os til det, det hele handler om – et hidtil uset stærkt fight card!
Lad os nævne i flæng:
Han ”folder” dem
Skandinaviens mest hypede mma-talent, Yahya Ali, kæmper om UNITES world tittle mod brasilianske Raimison Saraiva. Yahya Ali har ingen lang og glorværdig prokarriere, endnu, men alligevel er det næsten umuligt at skaffe kvalificeret modstand til at gå i buret med ham. Alle i fight branchen kender hans navn og ikke mindst hans ry! I mma kredse hvisker man med ærefrygt: Uanset hvem han ”ruller” med, så er det kun et spørgsmål om tid, før han ”folder” dem.
4 oz knock-out garanti
Danmarks første og eneste kvindelige ONE-kæmper, Yara Sahleh, der regnes som ikke blot UNITEs men hele Vestegnens fighter-dronning, skal op imod ”den italienske tornado”, Rachele Malatesta. Yara Saleh er kendt og elsket på den danske kampsportsscene for sine kompromisløse kampe og oftest spektakulære blodige afslutninger. Efter sin debut i ONE Championship satser hun og hendes promotion på yderligere store internationale opgaver, og vælger ikke mindst derfor at kampen i Brøndbyhallen kæmpes med de mindste handsker – 4 oz mma handsker, hvilket i sig selv næsten er en garanti for en knock-out.
Dræbende lowkick
Mehmet Akin fra Mikenta har et vindende smil, men har vist sig at være en nådesløs og rå afslutter i ringen. Hans ”dræbende” lowkick kan få en til at halte, blot ved at se dem på afstand fra tilskuerpladserne. Pro-kæmperen Mehmet Akin skal i et skandinavisk opgør op imod svenske Ali Mehrvash.
Italiensk bjergløve
En af Danmarks mest sprudlende og underholdende mma-fightere er utvivlsomt Aarhusianske Mulenga Chanda, der tidligere har optrådt ved Unite Championship. Mulenga Chanda skal op imod ”den italienske bjergløve” Robert MicZura.
Skal ”tørre gulv” med ham
Farhan Nur fra Mikenta er main cardets eneste repræsentant for kickboksning, og den hårdtslående K1 fighter skal i brøndbyhallen forsøge at gøre som så ofte før og ”tørre gulv” med sin stærke græske modstander, Mitsinigkos Panagiotis, der har en stærk vane med at forlade sin internationale udekampe som sejrherre. ”Mitsi” er som sædvanligt kommet for at vinde, og Farhan Nur skal præstere sit bedste game, hvis han skal forhindre det.
I am The Showman
”The Showman” Ali Abduljabar vender tilbage til Brøndbyhallen med sin ”jeg-er-alene-på-toppen-attitude”, der sidste gang han gæstede hallen, fik tilskuerne til at gå amok i en vidunderlig blanding af begejstring og ”fuck-ham” rus. Ali Abduljabar kæmper mod belgiske Rachid Babiker.
Danmarks yngste
Danmarks yngste professionelle Thaibokser, Oliver Payne, der trods det at han først fyldte 17 år efter at han var blevet signet som pro-kæmper, har allerede begejstret det kræsne publikum på de største stadions i Thailand og har både i østen og her i Europa markeret sig som en underholdende og hårdfør fighter, dr ikke tøver med at afgøre selv de største kampe længe før tid. Oliver Payne fortsætter sin professionelle karriere mod Leontios Michael fra Cypern, der blot har tabt fem af 29 kampe og desuden er tre gange verdensmester.
Og det var så kun de professionelle kampe på fight cardet, der desuden sprudler af hardcore amatør talenter.
Be there or be gone!
