ONE fine day for YARA SALEH

Skærmbillede 2025-08-07 kl. 09.34.35

Af:

Punchline by Marconi

Om ganske få timer debuterer Mikenta og UNITE fighteren Yara Saleh som den første danske kvinde nogensinde i verdens største Muay Thai promotion, ONE Championship.

Yara Saleh fra den københavnske Vestegn har længe været kendt på vores breddegrader som en fantastisk engageret og spektakulær fighter. Nu er tiden kommet til at de også skal lære at elske hendes kompromisløse stil i thaiboksningens Mekka på Lumpinee Stadion i Bangkok, Thailand.
Klokken cirka 14.30 dansk tid i dag, fredag den 8. august, er der walk in for Yara Saleh der skal møde canadiske Taylor McClatchie, der har fundet vejen til ONE Championship v ed at vinde en stor “Road to ONE Championship” turnering i Canada.
Yara går ind, til hvad der foreløbigt kan betragtes som hendes livs største kamp, uden de særegne og stemningssættende live rytmer fra hendes libanesiske tromme-duo, der gennem tiden er blevet et unikt brand for Mikenta-kømperen. Men selv om den live entre altid er et tegn på action fra allerøverste hylde, så lover Yara Saleh over telefonen fra Bangkok, at hun er klar til at “fighte røven ud af bukserne” … med eller uden trommernes akkompagnement.
En solid indsats fra Yara Saleh kan bringe hende ind i ONEs stjerneparade for alvor, hvor mange flere kampe kan blive tilgængelige via en mere formaliseret kontrakt over længere tid. Men først gælder det altså om at gribe den chance hun med relativt kort varsel har fået for at vise at hun er bedre end canadiske Taylor.
Alle klubkammeraterne fra Mikenta samles til et stort “Watch-party” i klubbens lokaler, hvor de vil forsøge at heppe så højt at Yara kan mærke vibrationerne i det kæmpe fighterhjerte, der banker i den lille veltrænede krop.
PNCHLINE stemmer i med det højeste “KOM SÅ YARA” af alle!

Screenshot