Svenske Christopher Bajo er Fighter med stort F.
“Jeg er frisk på det hele” siger den sejrsvante svensker, og helt forkert er det ikke, for Christopher Bajo har kæmpet store kampe i både K1, MMA og Muay Thai.
I øjeblikket er det dog Muay Thai, der har hans opmærksomhed. Han er netop hjemvendt fra et længerevarende træningsophold i Venum træningscenter i Pattaya, og det er således en skarp og velforberedt Christopher, der skal kæmpe om VM-titlen mod danske Frederik Winter den 4. maj i Albertslund Musikteater.
Frederik Winter er ubetinget en af de allerbedste og mest seriøse thaiboksere Danmark har og med sine kampe i den nye internationale promotion Unite er han på vej mod nye tinder, nye eventyr. Det danske fight-publikum kender Frederik Winter for hans evne til altid at give sig fuldt ud når han kæmper. Han tillader ikke sig selv at stå tilbage med meget overskud når først kampen er slut.
Mod den svenske multi-fighter Christopher Bajo får han dog ikke noget forærende. Christhoper har udtalt til Maximum Fight News, at han har appetit på at vinde alle de mesterskabsbælter han kan komme i nærheden, og han har ikke til sinds at lade den danske kæmper stå i vejen for målsætningen om at vinde mesterskaber i både k1, MMA og Muay Thai.
“Jeg æder Frederik Winther” siger Christopher Bajo således.
Læs mere om Christopher Bajos og Frederik Winthers kamp på www.unitechampionship.com