I BURET FOR BØRNENE

Af:

Punchline by Marconi

Der er børn der lider og dem bør vi hjælpe som vi hver især bedst kan. Jeg gør mit, og håber at der er mange, der vil være med til at gøre ”bare en lille forskel”, siger mma-fighteren Yahya Ali og forærer sin løn til et børnehjem i Gaza.

Yahya Ali har valgt at donere sit fight-fee og sin del af billetindtægterne fra dem, der kommer for at se ham kæmpe ved det ultimative fight-show, UNITE Championship, den 30. november i Brøndbyhallen, til et børnehjem i Gaza.
”Lad os være enige om, at det her i første omgang ikke handler om politik. Det handler om børn, der har brug for at vi ser dem og deres situation. Børn, der har brug for al den hjælp de kan få.”

”Jeg kan ikke stoppe bomberne.”
”Jeg kan ikke gøre alle til gode venner.”
”Men sammen med jer andre kan jeg måske være med til at få et barn, der lider under krigens rædsler, til et øjeblik at smile og tro på at der stadig er gode mennesker.”

”Alle der køber billet til min kamp i Brøndbyhallen, skal bare udfylde feltet om hvilken fighter de støtter med mit navn, så går min del af overskuddet ubegrænset til børnehjemmet i Gaza via Generation Gaza.” siger  mma-fighteren Yahya Ali og understreger at billetterne kan købes på ”Unitechampionship” hjemmesiden.