Ali Abduljabar er blot 17 år gammel og skal lørdag aften ved 22 tiden på sin sværeste opgave som Muay Thai fighter hidtil.
Verheyen gør ondt
I et hjørne af Belgien venter en benhård modstander. En fuldblods fighter, der allerede har bevist sit værd blandt de bedste fightere i Europa. En fighter, der slår godt, sparker godt og trækker sig sejrrigt ud af 90% af de clinch han går ind i. Han er højere end de fleste af sine modstandere og udnytter sin længere rækkevidde i en overlegen forståelse af defensive strategier, kun for pludseligt at eksplodere i rå og kraftfulde angreb.
Jari Verheyen er ikke indbeegrebet af lørdagshygge. Han er en fighter mange har slået sig på. Verheyen gør ondt.
Jeg vinder
Ali Abduljabar fra den københavnske Vestegn er ikke desto mindre et stort smil da han fredag aften klarer den aftalte vægtgrænse uden problemer og bagefter kan stille sig op til fotografering med sin modstander, der forlængst har iklædt sig favoritværdigheden. Ali snerrer ikke, kæfter ikke op i “trash talk” eller kaster med uskønne håndtegn mod sin mere berømte modstander.
Tværtimod stikker han ham det blændende charmerende smil, som allerede har gjort ham populær i Danmark, og da han bliver spurgt om sine forventninger til kampen tøver han ikke et sekund, men siger straks helt afslappet: Jeg vinder.
Ikke bange for nogen
Til punchline uddyber han sin udtalelse med endnu et statement:
“Jeg ved godt at alle hernede forventer at han “kører mig over” og kan lade sig hylde af sit hjemmepublikum.”
“Jeg ved godt at min modstander er god”
“Han aner til gengæld ikke, hvor god jeg er … og FUGG han bliver overrasket!”
“Jeg er ikke bange for nogen!”