MASSIV DEBUTSEJR

Af:

Punchline by Marconi

Youssef Assouik stemplede for alvor ind i toppen af verdens bedste thaiboksere, da han pointbesejrede den tidligere VM-udfordrer i ONE Championship, Sinsamut Klinsamee

Det var en sejr på point, men ikke desto mindre en massiv og overbevisende sejr, da Youssef Assouik i nat gjorde bookmakerne skamfulde og trodsede deres odds, der ville give pengene 2,59 gange pengene igen mod de 1,50 som var odds på favoritten Sinsamut Klinsamee.

For den dansk-marrokanske thaibokser, der driver et anerkendt thaibokseinstitut i Brønshøj, vandt suverænt alle omgange hos de tre dommere og besejrede den tidligere officielle ONE VM-udfodrer foran et ellevildt publikum på Lumpinee Stadium i Bangkok.

Youssef havde på forhånd sagt, at han ikke så noget alternativ til sejr i sin debutkamp for ONE, hvis han for alvor skulle sparke døren ind til en mere sportslig og økonomisk lukrativ karriere end der pt tilbydes mulighed for i Europa. “Deres navne og store titler forskrækker mig ikke det mindste”, sagde Youssef “Jeg ved at jeg er mindst lige så god som de bedste”.

Og den elegante fighter fra Brønshøj klubben “Assouik Gym” fik ret på en måde, som selv de største optimister alligevel må have været imponeret over: En vanvittig sikker entre i ONE Championship, der giver løfter om meget mere i tiden der kommer.