Glasgow overgav sig til Yara Saleh

Af:

Punchline by Marconi

Oranmor Fightshow i The Griphose finder sted med jævne mellemrum i en skotske by Glasgow. I den tidligere kirkebygning er stemning altid ”over the top”, når de lokale helte tager kampen op mod modstandere fra fjernere destinationer.
Søndag eftermiddag var der igen lagt i kakkelovnen til en række spændende kampe.
En kamp overgik dog alle forventninger. Ikke blot den skotske deltager, men også de skotske tv-kommentatorer og det samlede publikum endte med at hylde danske Yara Saleh  for en kamp af højeste kvalitet.

Laid Back
Den rutinerede hjemmebane fighter, Rita Gabryte, havde set frem til at vise Glasgow, at hun kunne måle sig med en af de bedste. Men man skal ikke glæde sig for tidligt, når man byder Yara Saleh ”op til dans”. Yara Saleh startede, som sædvanligt fristes man til at sige, en anelse ”laid back”. Hun gjorde ikke det store væsen af sig i første omgang. Rita Gabryte fulgte godt med og selv om hun ikke formåede at være toneangivende, var både hun og det lokale publikum tilfredse og sultne på mere, da klokken lød til anden omgang.

En anden verden
Men så skiftede scenen. Yara Saleh var i et helt andet tempo. I “en anden verden”, end den skotske modstander, og med en fuld fokuseret og cool attitude styrede hun omgangen fra start til slut. Hurtigt det klart for alle, at dette her ikke ville blive let for Rita Gabryte.
Tredje omgang var et langt festfyrværkeri af forfinede teknikker fra Yara Saleh, og det havde for så vidt været forståeligt, hvis Gabryte havde givet op og havde skånet sig selv for flere øretæver.

Respekt
Men de skotske kvinder giver åbenbart ikke bare op fordi det ser svært eller stort set umuligt ud. Rita Gabryte vandt publikums respekt da hun gennem fjerde og ikke mindst femte omgang formåede at komme gennem den ene krise efter den anden. Hun tog imod Yara Salehs samlede arsenal af spark, slag, knæ og albuer. Yara Saleh prøvede det hele af. Alt det, hun havde trænet på, skulle vises frem, og TV-seere og publikum blev forkælet med alle variationer af spektakulære angreb på den ”stakkels” skotte.
Spinning albows, overhand rights, uppercuts, low and high kicks og ikke mindst et utal af fremragende dybe slag med venstre hooket til leveren som kronen på værket. På TV udbryder kommentatorerne: “Er det virklig rigtigt at hun ikke har været bokser? Hun kunne sagtens gøre sig i profssionel boksning.”

Overgav sig
Til sidst var der da heller ingen vej uden om absolut overgivelse. Publikum hyldede Yara Salehs kundskaber og de to TV-kommentatorer kunne slet ikke styre deres begejstring over den danske fighter. De nærmest snublede over hinandens lovprisninger i forsøget på at beskrive Salehs kvaliteter. Da kampen var slut, rejste de sig op og klappede sammen med resten af publikum over det, der viste sig at være showets ubestridte bedste kamp.
Glasgow overgav sig til Yara Saleh, men huskede også at hylde den tapre Rita Gabryte, der trods rigeligt med muligheder for at tage tælling, nægtede at give sig. Hun så glad ud da femte omgang sluttede, men hun blev altså også stående på benene til det sidste.