Sebastian Ryberg er ganske rigtigt kun ni år gammel, men han har mere mod og mandshjerte end de fleste voksne mænd.
De lod ham vente tre dage før de fortalte ham at der alligevel ikke var modstander til ham i klassen under 25 kilo. Reglerne blev fulgt og de kårede ham som vinder og verdensmester af hans klasse. Der ville historien have stoppet for de fleste. Men arrangørerne af verdensmesterskaberne under World Kickboxing Fedration, WKF, gjorde regning uden vært … eller rettere uden Sebastian Ryberg.
Jeg vil kæmpe
Den ni årige danske kæmper fra Mikenta i Albertslund var slet ikke tilfreds med at få sin medalje uden at have kæmpet, og bad om at få lov at rykke op i vægtklassen til 30 kilo selv om han var vejet ind på 25 kilo. Han ville kæmpe og vise, at han var taget hele vejen til Alicante i Spanien for at måle sig op mod de bedste WKF kunne stampe op i verden.
I semifinalen i 30 kg klassen mødte Sebastian den 4 år ældre og 5 kg (20 procent) tungere Nichita Taburta fra Moldova, der alene med sin tyngde, højde og længere rækkevidde burde være den væsentligt mindre danske kæmper overlegen.
Men fra første sekund var det en tændt og konstant sparkende og boksende dansker, der tvang sin modstander rundt på måtten og pressede ham til at levere sin allerbedste kontraboksning.
Selv efter en pause mellem første og anden omgang, hvor Sebastian Ryberg havde svært ved at få vejret på grund af hoste, var der ingen tegn på overgivelse.
Ingen foræring
Den lille dansker med kæmpede for fuld blus til kampens slutning og nægtede at overgive sig til den flot boksende stærke fighter fra Moldova. Så intens strålede hans vilje, at publikum og fighter til sidst blot fulgte med i hans kamp mod Nichita Taburta, der retfærdigvis blev udnævnt som vinder på point og efterlod Sebastian Ryberg med en Bronze-medalje ved verdensmesterskaberne i 30 kg klassen. Men vel at mærke en Bronze-medalje han havde kæmpet for.
Vandt alles respekt
Og det var ikke kun medaljen Sebastian vandt. Han vandt også alles hjerter, og der var næsten ingen ende på alle dem, der ville lykkeønske ham, have taget billeder med ham og bytte t-shirt med ham. Selv kamplederen valgte ærbødigt at udtrykke sin dybeste respekt for Sebastian med en knælende hilsen efter at have udråbt hans modstander som vinder, kun for straks efter også at hæve danskerens arm i vejret som tegn på sejr.
Sebastian Ryberg kom hjem som Verdensmester med en guldmedalje og en bronze-medalje, der pludselig begge gav mening. For hånden på hjertet … efter den semifinale vidste alle tilstedeværende, at ingen i vægtklassen under 25 kilo ville have haft en chance mod den ”lille” kriger med det store hjerte.