Med en lille ændring af pronomener, gør vi det, der angiveligt var Kejser Cæsars berømte ord, efter at have sejret over Kong Farnakes ved slaget i Zela for en sjat mere end 2000 år siden, til vores egen beskrivelse af Frederik Winters erobring af Unite Championship World Champion titel:
Han kom, Han så, Han sejrede!
Blodet flød
Frederik Winter fik dog betydeligt mere kvalificeret modstand end Kejser Cæsar fik. Hvor den romerske kejser høstede en hurtig sejr, måtte Frederik Winter diske op med al den kvalitet han indeholder, for at tøjle svenske Christopher Bajo.
Det blev tre hårde omgange, hvor sveden sprang og blodet flød.
Især i første omgang kunne det se ud som om Christopher Bajo havde fundet formlen til at slå den uhyggeligt stærke danske fighter. Det virkede som om Frederik Winter måtte give efter for de heftige angreb med især farlige albuer og også for ofte lod sig overmande i clinch.
Men i virkeligheden var netop dette forløb nøje planlagt fra Winters hjørne.
Frederik vidste, at Bajo var farlig med sine albuer og formentlig ville gå efter at hæmme ham gennem et hurtigt cut. Derfor valgte han primært at blokere for netop albuerne når Christopher Bajo søgte tæt på ham, hvilket så gjorde ham lidt mere sårbar for nedtagning. 5-6 gange måtte Frederik Winter rejse sig fra kanvassen efter at have tabt en clinch, men så virkede det som om han fandt afstanden og begyndte at score point med både hænder og fødder.
Ingen tvivl
Vinder Bajo første omgang, så er der til gengæld ikke tvivl om at Frederik Winter pointmæssigt formår at score tilstrækkeligt med point til et lille plus i anden og tredje omgang. Bajo vinder knebent fjerde omgang, hvorefter Frederik Winter sætter sig tungt på femte omgang, hvor han også viser sin formidable gode form og får slidt Christopher Bajo, der ikke kunne undgå at ”gasse” lidt ud. Især en sekvens, hvor Frederik Winter i en række serieslag lander 12-14 træffere indenfor en kort periode, hvor svenskeren ikke scorer et eneste point, var imponerende. Den stærke svensker var dog konstant farlig og formåede også sent i kampen at tilføje Winter en mindre flænge, der dog sad så højt, at det ikke var til synlig ulempe for ham.
Efter de fem omgange skulle vinderen kåres på point.
En hård og ganske jævnbyrdig kamp, der viste en masse god klassisk thaiboksning på højeste niveau, kunne danske Frederik Winter fortjent lade sig hylde som UNITE Championship verdensmester med dommerstemmerne 2-1.
At den ene af de tre dommere havde svenske Christopher Bajo som kneben vinder af kampen, kan man dårligt klandre ham for efter en så hård og lige kamp. Punchline var dog hverken ved slutningen af kampen og efter at have set optagelser af denne flere gange, slet ikke i tvivl om at Frederik Winter scorer tilstrækkeligt til at sikre sig overvægten af point i den flot boksede kamp, der tjente begge fightere til ære. Det er den slags fightere vi gerne vil se i ringen igen i fremtiden, sammen og hver for sig.
