Okey, indrømmet, jeg tissede I bukserne … men kun en lille smule!
Men det ligner da heller ikke noget, at blive SÅ fornærmet over et helt legitimt spørgsmål om, hvorvidt Rajbek Bisultanovs tid som stjernekæmper i virkeligheden er ovre.
ja ja, jeg har da hørt, hvordan Mark O. Madsen har talt ham op, og gentagne gange har fortalt så malende, som kun Mark O. kan, at Bisultanov har alt det, der skal til for at følge i hælene på den række af vanvittigt dygtige fightere med oprindelse i fjerne kroge af Europa som vi har set i toppen af mma. Men altså … de to er jo også gamle ”bryder-kolleger” og ”medalje-buddies” fra de store mesterskaber. Med Bisultanovs status som main event ved DFCs debutstævne i 2024, ville det nok også klinge hult, hvis han havde talt ham den anden vej.
Men jeg skulle jo nok ikke have antydet overfor Rajbek, at der jo for så vidt heller ikke er nogen skam i at leve af at tæske ”has beens”, der for længst har overskredet sidste salgsdato, hvis man ikke længere er hurtig nok og stærk nok til at spise kirsebær med de største.
Undskyld
Det var jo nok lige der, at interviewet gik galt!
Jeg burde måske nok have anet uråd da han kastede rundt med mig og ”slammede” mig lige hårdt nok i gulvet, til at det bare kunne være for sjovt. Men det var faktisk først da han med blot én hånd samlede mig op efter den tredje tur i gulvet og viklede nogle ”stålhårde kabler” omkring min hals og strammede til, at jeg var klar over, at nu handlede det primært om at overleve længe nok til at få stammet ”Undskyld”.
Det var da det sortnede for mine øjne, at de føromtalte gule dråber ramte bomuldstrussen og jeg begyndte hvæse ”om han var klar over hvem fanden han var i gang med at forulempe” – det var lige der, at jeg huskede tegnet for erkendelse af nederlag og teede mig som en buddhist, der lige har løst en af livets ligninger og har lært at ”klappe med en hånd”.
Jeg klappede!
Tro mig, jeg klappede!
Jeg klappede det bedste jeg havde lært med den ene blodfattige hånd, jeg stadigt havde kræfter til at bevæge.
Det føltes som evigheder, men pludselig kunne jeg få vejret og mørket blev igen til lys.
Jeg var forvirret. Det er da klart. Og jeg måtte lige sige ”hvabehar” da jeg fangede at den store skæggede mand, der stod bøjet over mig og rakte hånden frem for at hjælpe mig op, havde sagt noget.
Jeg nåede vist at sige ”hvabehar” en gang til, før han afdæmpet og med et åndedræt helt under kontrol gentog:
”Undskyld, jeg tror ikke at jeg helt forstod dit spørgsmål. Vil du være rar at stille det igen?”
Hvad tror du selv?
Jeg formåede at processerer betydningen af Bisultanovs spørgsmål: Om ”jeg vil være rar at stille spørgsmålet igen”. Hvad tror du selv?
Nu er jeg jo ikke en, man bare sådan lige skubber rundt med. Jeg har skam været med når det går hårdest for sig og har set lidt af hvert, så jeg lader mig sgu ikke bare forskrække af en smule drengemuskler. Af et bjerg af muskler. Men indrømmet, jeg fandt det mest journalistisk korrekt af omformulere mit spørgsmål en anelse. Måske lidt mere end en anelse:
”Rajbek Bisultanov, du vandt for få år siden guldmedalje ved de Europæiske Mesterskaber i Græsk-Romersk brydning og blev den første danske europamester siden Christian den 10. var konge af landet i 1926. En formidabel bedrift. Hvordan ser du dine muligheder for igen at blande dig i toppen af verdenseliten i kampsport og placere dig selv i kongerækken i mma?”
Ikke bare en drøm
Det spørgsmål forstod Rajbek Bisultanov lykkeligvis helt uden problemer:
”Det er jo ikke bare et spørgsmål om at komme i tilstrækkelig form igen og vinde de rigtige kampe undervejs. Når jeg er tilbage på mit topniveau, så kan jeg helt sikkert være med, der hvor de største kampe kæmpes og mesterskaber fordeles. Men jeg vil jo gerne være mester i UFC, og så er der jo pludselig mange andre ting, der spiller ind: Økonomien skal passe. Er der et marked for den enkelte fighter, så man kan sælge billetter. Gider Dana White at holde øje med dig … og en hel masse andet.”
”Men mine muligheder er absolut til stede og der er mere tale om en målsætning end en drøm om storhed. Det her handler om hårdt arbejde.”
”Jeg skal nok vise både dig og alle de andre, der måtte tvivle på mig, at jeg har det der skal til!”
Jeg er i live
Tilfreds med at have afrundet interviewet med Rajbek Bisultanov, står jeg som sandhedsvidne på at den danske bryder med rødder i Tjetjenien, er på rette vej mod storformen og helt sikkert kommer til at begejstre sit publikum i Aarhus ved UNITE Championship den 15. marts.
Jeg kunne måske have fået sat et par jab ind, hvis jeg havde vist at han ville slås…or not!
Men hey, jeg er i live efter at have krydset klinger med Rajbek Bisultanov, og det er i sig selv slet ikke et dårligt resultat at have på sit CV.